4. del:
Hermed endnu en hilsen fra TvDanmarks udsendte mini-medie-rocker. Jeg har nu kørt rundt i USA i over 2 måneder og mangler stadig omkring halvanden måned. Min Fatboy har det efter omstændighederne fint. Jeg er styrtet en enkelt gang, da jeg skulle spille smart på en stor parkeringsplads og har en bulet bagskærm efter en gut kørte op bag i mig ved et lyskryds. En enkelt punktering er det også blevet til, men bortset fra det tygger vi bare derudaf og får de fedeste ting i kassen. Skulle nogen (jeg mener, det KUNNE jo være der var et par stykker udover min nærmeste familie) undre sig over at der manglede en hilsen i sidste søndags sikkert udemærkede Ekstra Blad, så er dette helt korrekt. Jeg har simpelthen haft herre-travlt med at lege cowboy, med hest, guns, prutbønner, lejrbål og det hele. Det var lidt svært i starten. Jeg troede, at jeg fra første sekund kunne styre hele Texas. Efter at have kørt de første 10.000 km herovre er jeg ligeså hjulbenet som hvilken som helst cowboy, jeg havde en cowboyhat, jeg havde mine cowboyboots, prærien kaldte på mig ,- men det ville jeg skide på for jeg var bange for hesten. Jo jo, så er det sagt. Nu skal der jo nok sidde ikke så få teenagetøser med langskaftede støvler, der synes at dette er hysterisk morsomt, men jeg mener, at mænd skal have lov til at have deres fobier i fred! Frygt kan være mange ting, f.eks frygt for slanger, edderkopper, lukkede rum eller tanken om at Casper Christensen fortsætter på tv. Ting der kan få en til at skide i bukserne simpelthen. Jeg stod der og var parat til at ta' ud og tæve et par rødhuder og danse med et par lækre ulve, men så skete det: Min hest lagde ørene tilbage!!!! Nu sidder de føromtalte teenagetøser sikkert og nikker indforstået til hinanden, mens de distræt nulrer deres ridepiske, DE ved nemlig, at det betyder at hesten er sur og hvert øjeblik det skal være kan hapse dig i låret eller sparke dig til lirekassemand. Jeg selv har min viden på dette område fra et slidt Penny-blad, der lå i venteværelset hos min læge, engang jeg skulle ind og ha' en stivkrampevaccine, -hvad jeg iøvrigt også er bange for. Nu ved du det også: Når du ser en hest lave øre-tricket, så er den sur, og når du ser en lirekassemand i Nyhavn, så er det en stakkel, der engang har spillet smart på en rideskole. Hvad fanden er det egentlig for noget? At lægge ørene tilbage når man er sur? Jeg har også hørt at en hest, når den virkelig bliver negativ, begynder at prutte! Prøv engang, kære ven, at overføre det til menneskenes verden: Du er på den lokale bodega, ta'r en slapper og spiller en pot billard med en kammerat, men kommer i et skæbnesvangert øjeblik til at hælde din øl ud over en rockers klubtrøje. Du råber desperat undskyld, tilbyder ham med hysterisk stemmeleje en omgang øl, 500 kr og din førstefødte, men NEJ! DET ER FOR SENT! Rockeren har allerede rejst sig op, slået en kæmpe rungende brandskid og står nu foran dig og rokker med ørene! Nej vel? Efter sådan et syn ville man enten falde død om af grin eller lange rockeren en huskebolle over nakken med billardkøen som straf for at se så latterlig ud. Men nu stod jeg jo altså der foran den satans krikke, desværre uden billiardkø, men tilgengæld et kamerahold, der grådigt fulgte alle mine bevægelser. Tusinde tanker fløj igennem mit hovede; om lidt ville den skodhest sikkert hapse min højre brystvorte af og trampe på mine briller, mens de stadig sad på sin plads på min solskoldede tud, og jeg ved ikke en skid om hvordan man spiller på en lirekasse. Men så skete det: Jeg gik et skridt frem, sagde "go' skodhest" og svingede mig op i sadlen og luntede ud på prærien. Det hele tog et brøkdel af et sekund og hesten gjorde ingenting! Måske betyder det at mange af vores fobier faktisk er totalt grundløse? Slanger er måske i bund og grund et fredeligt krybdyr, elevatorer er måske i virkeligheden ikke en sadistisk menneskefælde og måske er Casper Christensen i virkeligheden morsom? Måske…